Gå efter vandpost-ikonet, når du skal slukket tørsten eller fylde drikkedunken.
Intet er nemlig mere sundt end det gode sønderjyske postevand. Faktisk ligger Aabenraa kommune oven på en af verdens største og reneste drikkevandsreserver. Vi skal ikke bekymre os, om der er nok vand, men hvordan vi gør det tilgængeligt for dig.
Hvert år køber danskerne 120 millioner flasker vand. Hvis vi skal reducere affaldsmængderne, skal vi tænke i genbrug og genopfyldning frem for forbrug.
Tiden er moden til en genopfyldning, og Aabenraa Kommune og forsyningsselskabet Arwos byder dig velkommen.